Hvad kan vi tilbyde

Vi udfører alt lige fra maling af din flyttelejlighed til renovering af trappeopgange og facader til maling af udvendigt og indvendigt træværk samt vinduer og vådrumsmaling.

 

Flyttelejlighed

Står du og skal flytte fra din lejlighed? Men du kan ikke lige overskue, at skulle spartle hullerne på væggen fra alle dine malerier eller at give hele lejligheden en omgang maling. Så fortvivl ikke, det kan vi tage os af – alt i mens du flytter ind i din nye lejlighed. 

 

Vi spartler og maler din flyttelejlighed, så den står pæn og præsentabel til de nye købere. Opgaven bliver udført af vores professionelle malere, og derfor sikres du et pænt resultat uden, at skulle røre en finger. 

 

Vi kan male din flyttelejlighed, når det passer dig bedst. Vi kommer gerne, når du ikke er hjemme, så vi ikke går i vejen. Vi kan komme på alle tider af dagen – det vigtigste er, at det passer ind i din flytning. 

 

Maling af facader

Trænger husets facade til en omgang, og har du et ønske om, at det skal se ud som nyt? Så står vi klar med de helt rigtige malere til opgaven. 

 

En facade har til formål at beskytte huset i mod vind og vejr. Derfor er det vigtigt, at facaden ikke er ødelagt, men derimod er i god stand. Vi starter med at reparere huller og ødelagt puds i facaden. Dernæst maler vi facaden, så huset står skarpt og nyt igen. I Ryes malerfirma går vi meget op i sikkerhed, og derfor stiller vi gerne stillads eller andet til rådighed, hvis der er behov for det. På den måde er du i sikre og gode hænder, når vi skal udføre maling af facade eller andet malerarbejde. 

 

Når vi alligevel er i gang med at male facaden, tilbyder vi maling af vinduer, så du kan få ordnet det hele på en gang. Hvis man ønsker dette, sørger vi selvfølgelig for at lave et samlet tilbud på det hele. 

 

Renovering af trappeopgange 

Har du en trappeopgang, som skal piftes lidt op? Så hjælper vi også med det. 

 

Vi sørger for, at din trappeopgang bliver renoveret fra top til tå - så revner, slidtage eller hvad der nu måtte være, bliver fikset. Når vi har renoveret og malet din trappeopgang, vil den stå flot og indbydende i opgangen, så den er klar til at byde dine gæster i huset eller beboere i opgangen velkommen.

 

Maling af ud- og indvendigt træværk 

Vi har stor erfaring med både ind- og udvendigt træværk. Det kan være alt lige fra, at male dine paneler og karme til behandling og maling af din udendørs mahognidør. 

 

Vores lokale malerfirma har eksisteret i 20 år, og derfor har vores malere mange års erfaring med alverdens maleropgaver. Vi ønsker, at gøre alt for at hjælpe vores kunder, så de får den bedste oplevelse og resultat ved at vælge Ryes malerfirma.